Når vi taler om grøn omstilling i sundheds- og velfærdssektoren, starter vi ofte med det synlige og håndgribelige: bygninger, biler og energiforbrug. Det giver mening. Det er konkret. Det er vores. Men lige under overfladen findes den største klimabelastning og det mest oversete potentiale: Scope 3.
Scope 3 dækker over de indirekte udledninger, som vi ikke selv kontrollerer, men som opstår i hele værdikæden, før og efter vores egen drift. Det gælder alt fra produktionen af engangsudstyr og lægemidler, til transporten af varer, bortskaffelse af affald, leverandørers energiforbrug, medarbejderes pendling og patienters brug af ydelser. For mange hospitaler og kommuner udgør Scope 3 langt over 90 % af det samlede klimaaftryk.
Vi skal turde kigge hele vejen rundt
Scope 3 er den store elefant i rummet. Ikke fordi vi ikke ved, den er der, men fordi den er kompleks, kræver samarbejde og ikke lader sig løse internt i én organisation. Hvis vi for alvor vil tage ansvar for den grønne omstilling, er vi nødt til at bevæge os ud over vores egne matrikler og spørge:
Det kræver nytænkning. Det kræver nye værktøjer. Og det kræver, at vi bygger nye relationer og krav ind i vores leverandørkæder og samarbejder.
WHINN 2025: Vi tager fat om Scope 3
På årets WHINN-konference bringer Health Go Green Scope 3 helt frem på dagsordenen. Vi samler aktører fra hele sundheds- og velfærsøkosystemet; indkøbere, ESG-ansvarlige, leverandører, kommunale og regionale aktører for at skabe fælles forståelse og handlingsrum omkring de skjulte udledninger.
Sammen stiller vi skarpt på spørgsmål som:
Fra kontrol til indflydelse
En af de store udfordringer ved Scope 3 er netop, at vi ikke har fuld kontrol. Men vi har indflydelse og vi har ansvar. Når store offentlige sundhedsaktører stiller krav, kan det flytte markedet. Når vi som sektor efterspørger dokumentation, lavere udledninger og bæredygtighedsplaner, bliver det en konkurrenceparameter. Og når vi deler løsninger og værktøjer på tværs, kan vi alle lære hurtigere.
Samtidig ved vi, at mange leverandører er klar til at rykke, men de har brug for en tydelig retning og samarbejde om nye standarder. Scope 3 er ikke kun et spørgsmål om data og CO2-tal. Det er også en samtale om ansvarlighed, prioritering og fælles udvikling.
Et systemisk ansvar og en fælles mulighed
Scope 3 er ikke noget, vi løser alene. Det kræver sektoransvar. Det kræver politikudvikling. Det kræver støtte til små og mellemstore leverandører. Og det kræver, at vi tør spørge os selv, om den praksis vi har i dag, er i tråd med den fremtid, vi ønsker at skabe.
Health Go Green arbejder for at gøre Scope 3 håndterbart; gennem samtaler, cases, skabeloner og inspiration. På WHINN skaber vi rammerne for, at du kan komme i gang eller komme videre med Scope 3.
Vil du være med?
Hvis du arbejder med bæredygtighed i sundhedssektoren, er Scope 3 ikke noget, du kan undgå. Men det er heller ikke noget, du skal løse alene. På WHINN 2025 inviterer Health Go Green dig ind i fællesskabet til at dele viden, hente inspiration og være med til at forme den næste bølge af bæredygtig omstilling.
Vi glæder os til at se dig.
Læs mere og tilmeld dig her: https://whinn.dk
Læs mere om vores arbejde i Health Go Green her: ESG med HEALTH go GREEN
